Hypnotisør
Når en person kontakter mig for en samtale, er det oftest med håbet om at ændre et eller andet aspekt i deres liv.
Det kan være en fobi, en angsttilstand, en spiseforstyrrelse, søvnbesvær eller rygning.
Som hypnotisør indgår jeg i et samarbejde med min klient om at bruge hypnose som et redskab til at påvirke hans/hendes tanke- og handlemønster, og på denne måde opnå vedvarende forandringer.
Ved hjælp af hypnose bringes klienten i en bevidsthedstilstand, hvor opmærksomheden vendes indad, og hvor han/hun derfor er mere modtagelig overfor forslag og forandringer.
Jeg arbejder med andre ord direkte med underbevidstheden, så jeg undgår min klients logiske tankegang og kritiske indstilling, og forsøger herved, at få det ubevidste sind til at acceptere forandringen.
I forhold til den almindelige bevidsthedstilstand, hvor vi oplever og bearbejder mange forskellige ting samtidig, fokuseres opmærksomheden under hypnose udelukkende på én ting.
Det er vigtigt, at jeg som hypnotisør har en åben og ærlig kommunikation med min klient, så jeg kan gå ind og behandle så optimalt, som overhovedet muligt.
En forudsætning for at arbejde som seriøs hypnotisør er, at man har en professionel uddannelse/træning. Jeg er certificeret hypnotisør og hypnoterapeut og medlem af NGH (National Guild of Hypnotists).